Som sagsbehandler hos B2 Impact får du ansvaret for komplekse sager, hvor der kræves en dyb forståelse af både lovgivning og individuelle forhold. Du træffer afgørelser, der er tilpasset den enkeltes situation og behov, og du spiller en central rolle i at hjælpe debitorer med at finde realistiske og bæredygtige afdragsordninger.
I rollen vil du have tæt kontakt med både debitorer og relevante myndigheder, og du vil samarbejde med kunden for at finde de bedste løsninger. Du får et stort personligt ansvar og arbejder tæt sammen med dine kolleger både i dit team og på tværs af afdelingerne for at sikre, at vi når vores fælles mål.
Vi værdsætter løbende udvikling og innovation, og hvis du identificerer muligheder for at forbedre arbejdsprocesser eller rutiner, får du mulighed for at drive projekter, der kan optimere arbejdet.
I vores team er der forskellige specialistområder, men vi har en flad struktur, hvor vi altid er villige til at hjælpe hinanden og dele viden. Hos os er det samarbejde og fælles succes, der tæller, og vi arbejder alle mod samme mål: at skabe værdi for både kunderne og B2 Impact.
Er du klar til at blive en del af et engageret team, hvor empati, varme og et stærkt drive er i højsædet?
Hos B2 Impact værdsætter vi både erfaring og nysgerrighed – nogle af vores medarbejdere kom ind med erfaring fra branchen, mens andre er blevet oplært i huset. Fælles for os alle er ønsket om at gøre en forskel for mennesker og skabe positive resultater.